Lagermedarbejder hos Wallmann A/S (besat)

Vi udvider vores lagerteam og søger endnu en selvstændig og engageret lagermedarbejder til vores lager i Silkeborg.

Du vil indgå i den daglige drift af lageret og de opgaver, som følger med. Lagerteamet består pt. af 6 medarbejdere der bl.a. varetager følgende opgaver:

  • Pluk og pakning af ordrer til daglig forsendelse
  • Varemodtagelse og aflæsning af lastbiler
  • Læsning af dagens forsendelser/ordrer på lastbiler
  • Truckkørsel
  • Oprydning og sørge for at lageret har en præsentabel stand
  • Diverse ad hoc-opgaver

Truck certifikat nødvendigt. Vi hjælper også gerne med erhvervelse af truckkortet.

Wallmann A/S har eksisteret i mere end 40 år. Vi leverer gulve, gulvunderlag, bordplader, lofter og meget mere til byggemarkeder, gulvforhandlere og byggeprojekter primært i Danmark. Vores kontor, showroom og 10.000 m² lager er placeret på Sabroesvej 20B i Silkeborg. Vi leverer varer, med vores egne biler, til vores kunder hver dag.

Sådan søger du:
Er du vores nye kollega? Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning snarest. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Skriftlig ansøgning sendes på mail info@wallmann.dk senest den 15. august 2022.

Ansættelse: Fuldtid, fast stilling

Arbejdssted: Sabroesvej 20B i Silkeborg