Wallmann A/S udvider aktionærkredsen
I forbindelse med den fortsatte vækststrategi for Wallmann A/S, har ejerne bag Wallmann Invest ApS besluttet at invitere yderligere 2 ledende medarbejdere med i aktionærkredsen for Wallmann A/S
”Vi har i kraft af et meget stærkt team haft et godt 2021 og ser også ind i et fornuftigt 2022. Vi har derfor inviteret yderligere to af vores dygtige ledelsesmedlemmer med på rejsen som medejere. Det drejer sig om projektdirektør Kim Dyhr Jørgensen og CFO Morten Eriksen, der begge er hjørnesten i selskabets fortsatte udvikling”, udtaler bestyrelsesformand Morten Bank-Mikkelsen
Selskabet havde allerede administrerende direktør, Jan Falck, og salgsdirektør, Jan Jørgensen med i ejerkredsen, og
i september 2021 udvidede selskabet sine aktiviteter i Skandinavien med stiftelsen af det svenske datterselskab Wallmann AB, der har Anders Lundahl som medejer og administrerende direktør.
”Vi har fået en rigtig god modtagelse på det svenske marked, og med dette samlede set-up mener vi at have skabt de bedste betingelser for den fortsatte udvikling af Wallmann Koncernen”, udtaler adm. direktør Jan Falck og fortsætter; ”Jeg har gennem de sidste par år fået samlet et super stærkt team omkring mig, der virkelig gør en forskel, og jeg glæder mig de kommende år til sammen med holdet at forsætte den positive udvikling af Wallmann” udtaler Jan Falck.
For yderligere spørgsmål til ovenstående kan bestyrelsesformand Morten Bank-Mikkelsen kontaktes.